Teknisk information

Her kan du finde svar på Ofte Stillede Spørgsmål, eller se videoguides.

FAQ

Ofte stillede spørgsmål

Her kan du finde svar på de mest almindelige spørgsmål omkring Xzense og exodraft røgsuger generelt.

Generelt

A. HVAD ER EN XZENSE STYRING?

Xzense er en styring som kan styre og regulere en exodraft røgsuger.

B. HVAD ER OG HVORDAN FUNGERER EN EXODRAFT RØGSUGER?

En exodraft røgsuger er en ventilator som anvendes til brændeovne og pejse. Den monteres på skorstenen og sørger for, at din brændeovn får luft nok til at brænde rent og problemfrit hele dagen. exodraft røgsugeren skaber et undertryk i skorstenen, hvilket afhjælper de problemer, man kan komme ud for, når man fyrer op med fast brændsel.

C. KAN JEG HAVE EN RØGSUGER UDEN AT HAVE EN STYRING DERTIL?

Nej. Alle exodraft’s røgsugere kræver en styringsenhed, for at kunne regulere og justere på røgsugerens hastighed og egenskaber.

D. HVORFOR HAR JEG ALDRIG HØRT OM BEGREBET ”RØGSUGER”?

Løsningen med mekanisk røgsuger er faktisk en 50 år gammel opfindelse – og findes i dag allerede på en del skorstene rundt omkring i verden. Men løsningen er ikke lavet for at være synlig – men for at være effektiv. Derfor lægger du oftest ikke mærke til, at en skorsten har en røgsuger monteret. En analyse viser, at hver 4. husstand med brændeovn har problemer med optænding og røg i stuen. Desværre er det tit noget, som man lever med – eller helt opgiver at løse. Med en exodraft røgsuger løser man let problemet.

E. HVOR SIDDER RØGSUGEREN IFT. STYRINGEN?

En røgsuger sidder oven på skorstenen og sikrer ordentligt træk til brændeovnen eller pejseindsatsen. Røgsugeren styres via Xzense betjeningspanelet eller den tilhørende app, som skal anvendes i nærheden af din brændeovn.

F. BURDE DER IKKE VÆRE ET NATURLIGT TRÆK I SKORSTENEN?

En exodraft røgsuger kan køre med forskellige hastigheder og er konstrueret, således, at røggasserne kan slippe ud – også selv om den er slukket. Den virker derfor ikke som en “prop”, men som en forlængelse af skorstenen.

G. LANG SKORSTEN ELLER EXODRAFT RØGSUGER?

I stedet for at forlænge din skorsten for at forbedre trækket – kan du i langt de fleste tilfælde montere en exodraft røgsuger i stedet. exodraft røgsugeren sender røgen op i luften og sørger for at holde røggasser og partikler væk fra taget og din nabo. Med en exodraft røgsuger undgår du derfor en høj og skæmmende skorsten.

H. SUGER EN EXODRAFT RØGSUGER IKKE BARE AL VARMEN UD AF BRÆNDEOVNEN OG UD I NATUREN?

Nej. En exodraft røgsuger skaber et træk, der svarer til trækket i en velfungerende skorsten. Derudover mindsker den også partikeludledningen og skåner dermed miljøet.

I. STØJER EN EXODRAFT RØGSUGER NÅR DEN ER I GANG?

Ventilatorens konstruktion er effektivt afbalanceret med kuglelejer af høj kvalitet og har et meget lavt støjniveau. Man kan stadig høre et stille sus på grund af selve luften, der bevæger sig gennem røgkanalen.

J. KAN MAN BRUGE SIT HÅNDVÆRKERFRADRAG?

Ja. Da en exodraft røgsuger skal installeres af en fagkyndig person, kan du dermed benytte dit håndværkerfradrag.

Brug og vedligeholdelse

A. KAN JEG SLUKKE FOR MIN RØGSUGER VIA XZENSE BETJENINGSPANEL ELLER APP NÅR DER ER GANG I MIN BRÆNDEOVN?

Nej. Røgsugeren vil af sikkerhedsmæssige årsager ikke kunne slukkes under drift. Dette betyder, at røgsugeren først kan slukkes når temperaturen i skorstenen kommer under den indstillede minimums temperatur. Standardindstillingen kan ændres på Xzense betjeningspanel.

B. HVAD KRÆVER EN EXODRAFT RØGSUGER AF VEDLIGEHOLDELSE?

Røgsugeren bør rengøres mindst en gang om året. Du kan gøre dette selv eller lave en aftale med din skorstensfejer. Henvend dig til din skorstensfejer for yderligere oplysninger. Der kræves ingen anden vedligeholdelse eller smøring.

C. FORSKELLEN PÅ EN RØGSUGER OG EN RØGHÆTTE

En røghætte, der også kaldes en nedslagshætte, drejer rundt af sig selv – dvs., at den intet styringssystem har. Røghætter er som regel kugleformede med en “roterende hætte”, der kun drejer, når det blæser. Røghættens primære funktion er at forebygge vindnedslag og forhindre fugle i at komme ned i skorstenen. Siden røghætten ikke har noget styringssystem, kan du ikke bestemme hvor ofte eller hvor længe den kører. exodraft røgsugere er de eneste ventilatorer på markedet, der giver dig mulighed for at bestemme, hvor meget træk, du vil have. De er også det eneste system, der kan køre i automatisk modus for at tilpasse trækket efter vejrforholdene og pejsen. exodraft røgsugere vil også skabe træk, når der ikke er nogen vind, dvs. når der er mest brug for det.

Installation

A. KAN JEG SELV MONTERE EN EXODRAFT RØGSUGER?

Installatør:

Hvis du køber din røgsuger fra en exodraft-partner, kan vedkommende give dig yderligere oplysninger om den nærmeste autoriserede installatør.

Husk også at købe et installeringskit, der dækker installering af både røgsugeren og styringsenheden.
Bemærk at røgsugeren og styringsenheden skal installeres korrekt, for at opfylde garanti- og fortrydelsesbetingelserne.

Gør det selv:
Du kan selv installere røgsugeren. Når du køber en exodraft-røgsuger, leveres den med detaljerede anvisninger. Dog er det er lovpligtigt, at alle styringsenheder, bortset fra Xzense, installeres af en autoriseret elektriker.

B. HVOR KAN EXODRAFT RØGSUGER BRUGES?

På alle skorstene, der mangler træk – både murede skorstene og stålskorstene høj som lav.

C. HVILKE RØGSUGERE PASSER EN XZENSE STYRING TIL?

Xzense passer til alle exodrafts røgsugere, og der vælges derfor en røgsuger efter behov, hvorefter man parrer Xzense styringen til den såkaldte røgsuger.

Tekniske specifikationer for Xzense betjeningspanel

A. HVOR MEGET FYLDER ET XZENSE BETJENINGSPANEL?

Xzense betjeningspanelet har målene H700 x B850 x D250 mm, med en vægt på 150 g. Inden for disse mål findes et betjeningspanel med touchskærm.

B. HVILKE MATERIALER ER XZENSE BETJENINGSPANEL FREMSTILLET I?

Xzense betjeningspanel er fremstillet i ABS og har fået en coatede overfladebehandling, som gør at betjeningspanelet ligger godt i hånden og dermed har et skridsikkert underlag, når den ligger på et bord eller lign.

C. OPBEVARING AF BETJENINGSPANELET?

Med Xzense medfølger der et vægbeslag, som kan monteres på væggen, og man kan dermed hænge betjeningspanelet på dette. Undlad at placere Xzense på – eller tæt på brændeovnen / pejsen!

D. KAN JEG BRUGE XZENSE APP’EN SAMMEN MED EN RØGSUGER, UDEN AT HAVE STYRINGSPANELET?

App’en virker kun, hvis den er parret med en styring og et Xzense betjeningspanel. Efter parringen, kan man nøjes med at anvende sin app til optænding og drift, men betjeningspanelet og styringen, er det afgørende element for at kunne regulere sin røgsuger. Denne skal være forsynet med spænding fra en fast strømforsyning, for at kunne virke med App’en.

Fejlfinding på exodraft røgsuger

A. DER ER INGEN STRØMTILFØRSEL TIL MIN EXODRAFT RØGSUGER

Problem:

Afbryderen er slukket
Dårlige elektriske forbindelser

Løsning:

Kontrollér afbryderen
Kontrollér og afhjælp problemet

B. STRØMMEN ER TILSLUTTET MIN EXODRAFT RØGSUGER, MEN DEN KØRER IKKE

Problem:

Dårlige elektriske forbindelser

Løsning:

Kontrollér og afhjælp problemer med forbindelserne.

C. MIN EXODRAFT RØGSUGER ER TILSLUTTET, MEN DEN BRUMMER OG DREJER IKKE RUNDT

Problem:

Sod kan blokere din exodraft røgsuger

Løsning:

Rengør din exodraft røgsuger.

D. MIN EXODRAFT RØGSUGER SER UD TIL AT FUNGERE FINT MEN DER ER IKKE NOK TRÆK

Problem:
a: Spjældet er lukket / sat forkert
b: Skorstenen er blokeret
c: Ventilation og/ eller emhætte suger for kraftigt
d: Den valgte exodraft røgsuger kan være for lille

Løsning:
a: Indstil spjældet korrekt
b: Tjek skorstenen for blokeringer
c: Skru ned for ventilation / emhætte – eller monter en kraftigere model røgsuger
d: Udskift den nuværende model exodraft røgsuger med en større/kraftigere model

E. MIN EXODRAFT RØGSUGER VIBRERER

Problem:

Motorakslen kan være bøjet

Løsning:

Udskift din exodraft røgsuger.

F. DER KAN HØRES MEKANISK STØJ

Problem:

Der kan sidde fremmedlegemer fast

Motorlejerne kan være slidte

Løsning:

Fjern fremmedlegemer

Udskift din exodraft røgsuger.

G. MIN BRÆNDEOVN ER BEGYNDT AT LEDE RØG OG OS IND I STUEN

Du har ikke haft problemer med din brændeovn før, men måske er der sket noget nyt:

Har du købt en ny brændeovn?

Har du anskaffet en ny, effektiv emhætte?

Har du et ventilationsanlæg?

Er der noget omkring huset, der er blevet højere – for eksempel en nabos træ, en højere tagryg, en ny loftetage?

Løsning:

Turbulens omkring skorstenen eller en ny ultra-effektiv brændeovn kan skabe problemer, da den kun lukker begrænset varme ud i skorstenen. Men alle problemerne kan løses en gang for alle med en exodraft røgsuger.

Kom godt i gang

Quick Guide Videoer

1. Opstart

3. Skift sprog, juster lys- og lydstyrke

5. App-funktioner

7. Forbind med én knap

9. FORBINDELSE AFBRUDT

2. Optænding, genfyring & efterløb

4. Forbind Xzense med din smartphone

6. Frossen display

Oplad enhed med PC

10. Xzense der har tabt forbindelse med strøm på